Noget
bart, ud til vejen gennem byen ligger kirken, der i
middelalderen var viet til Skt. Laurentius. Den teglhængte
bygning består af romansk kor og skib med sengotisk vesttårn
og våbenhus ved nordsiden. Den romanske bygning
er opført af granitkvadre på en skråkantsokkel. Syddøren
er tilmuret, medens norddøren, hvis overligger bæres af
profilerede kragsten er i brug, dog med fornyet vestkarm.
Et
oprindeligt vindue i korgavlen er tilmuret, medens ét i
korets og to i skibets nordside er genåbnet i ny
tid. Indvendig har skibet fornyet bjælkeloft, medens koret i
sengotisktid fik et otteribbet hvælv, samtidig med at korbuen
blev udvidet. Tårnet er rejst af
genanvendte granitkvadre og munkesten, og en bred spidsbue
forbinder det fladloftede underrum med skibet.
En
fritrappe ved nord siden fører til en
fladbuet dør i mellemstokværket, og de glatte, kamløsegavle
vender i øst-vest. Våbenhuset af kamp og munkesten er
uden enkeltheder men antagelig nogenlunde
samtidigt med tårnet. Bygningen er sidst
istandsat 1936 ved arkitekt Z. K. Zachariassen. På
den indvendige smig i et af skibets nordvinduer er der afdækket
et kalkmalet indvielseskors en
karvsnitsroset.
Skønt
altertavlen er af gængs renæssancetype, er den først
snedkret 1758 med initialer for Jørgen
Mørch, Nørlund, og Margrethe Grothum Bergh.
I storfeltet sidder der et korsfæstelsesmaleri fra
1800tallet. Kalken er fra 1651 og
malmstagerne fra nogenlunde samme tid. En granitsten i korets
nordvæg med rund fordybning er muligvis en romansk olielampe.
Fonten er fra slutningen af 1800tallet. Kalken
er fra 1651 og malmstagerne fra nogenlunde samme tid. En
granitsten i korets nordvæg med rund fordybning er muligvis
en romansk olielampe. Fonten fra slutningen af 1800tallet er
støbt af cement, og fadet er sydtysk fra omkring 1575 med
fremstilling af bebudelsen.
Den ret enkle
prædikestol i højrenæssance med arkadefelter er fra ca.
1600. I skibet hænger der en ganske ejendommelig, blystøbt
og forgyldt lysekrone i rokokko fra anden halvdel af
1700tallet.
KLokken er støbt
af Las Klokkestøber 1526 "Gud til lov og Skt. Laurs
kirke til ære" står der på klokken. Sct. Laurs er
Sankt Laurentius, der oprindelig stammede fra Spanien, men i
år 227 blev diakon i Rom. Under kristenforfølgelserne i året
258 ville den romerske kejser tvinge Laurentius til at
udlevere kirkens skatte. Laurentius meddelte så kejseren, at
alle kirkens skatte nu var samlede i gården, hvorefter
kejseren rejste sig for at se på sagerne. da han så ned i gården
stod alle kirkes fattige samlede der og Laurentius
sagde:" Se, her er kirkens skatte!" herefter fik
Laurentius tilnavnet - sankt! Kejserens sans for humor strakte
ikke til, men han beordrede, at Laurentius skulle steges
langsomt på en jernrist.
Nu er han i
Himlen og en dag er opkaldt efter ham og Haverslev kirke er
indviet til ham. Den 10. august er Sankt Laurentius dag og
hvert år ved denne tid ser man mange stjerneskud på himlen.
Disse meteorer kaldes "Sankt Laurentius tårer". Der
er mange der bærer hans navn d.v.s. som er opkaldt efter ham
uden at vide det, for navne som Laurids, Lars og Lorens
stammer fra Laurentius.
På
kirkeskibets nordvæg er ophængt et rokokkoepitafium over Jørgen
Mørch, Nørlund død 1758, oghustru med to børn, tidligere
bisat i en åben begravelse i tårnrummet. På epitafiet er
det så tydeligt, at der mangler en linie midt i teksten.
Denne linie har man holdt fri for at kunne indføre hans kones
navn Margrethe Grothum Berg, når hun døde, men det fik man
aldrig gjort, så nu står linien tom og det er jo om muligt
endnu mere talende.
En kisteplade
over Jørgen Mørch er i Vesthimmerlands museum, Aars. Ved
kirkens nordside ligger samme pars gravsten.
Svend Schultz -
Hansen
Kilde: De
danske Kirker, Himmerland bind 11
red. Erik Horskjær.
